Set i lyset af forandringerne i samfundet inden for
kommunikation, sprog og marketing er 50 år mange år. Men Forbundet Kommunikation
og Sprog har fortsat tæt kontakt til sine rødder i Handelshøjskolens
Korrespondentsammenslutning og Erhvervssprogligt Forbund. Vi kan derfor se
udviklingen i vores fag og faglighed som et kontinuum. Og historien kan være et
godt pejlemærke for fremtiden: Vil du vide hvor du skal hen, skal du vide hvor
du kommer fra!
Jubilæumsarrangementerne i KS regioner i uge 43 og 44 er
kulminationen på vores 50 års jubilæumsår. Og også afslutningen. Med det nye år
tager vi hul på en ny epoke, blandt andet karakteriseret ved andre normer for
inkluderende sprog, kunstig intelligens, sprogteknologi, der kan skrive, tale
og tekste selv, og kommunikation, der løber som en åre gennem alle aktiviteter.
Kommunikation og Sprogs regioner har inviteret Anna Libak,
der er er udlandsredaktør på Weekendavisen, til at holde oplæg på
jubilæumsarrangementerne. Siden 1996 har Anna Libak arbejdet i mediebranchen,
hun har udgivet tre bøger: »Rusland på Røde Plader«, »Poesi for Papfamilier« og
senest »Forstå populismen!« Hun har desuden bidraget til en række antologier og
oversat to russiske romaner. Hun er uddannet cand.mag. i samfundsfag og russisk
fra Aarhus Universitet, men interesserer sig i øvrigt for ”alt undtagen sport
og madlavning.”
På jubilæumsarrangementerne taler Anne om ”Sproget som
kampplads”. Det er vanskeligt at forestille sig et mere aktuelt emne på et
baggrundstæppe af den aktuelle samfundsdebat om politisk korrekt sprogbrug,
krænkelsesparathed, hadefuld tale, kønsneutralt og inkluderende sprog, osv.
En af Annas pointer
er, at sproget altid har været en kampplads, men i kraft af de sociale medier
har flere end nogensinde fået mulighed for at give deres besyv med. Ud fra de
ord, der er mest udbredt på et givet tidspunkt, kan man se, hvem der står
stærkest i debatten. Men det kan hurtigt skifte. Vi kæmper om, hvad tingene
skal hedde. Skal det hedde prostitueret eller sexarbejder? Djøf´er eller forvaltningsekspert?
Galant eller sexistisk? Samfundssind eller autoritetstro? Dannet eller elitært?
Folkeligt eller populistisk? Flygtning eller migrant? Han, hun, hen eller de?
Invitation eller #GetTheFuckToThisEvent?
Formanden for KS Region Syddanmark Lise Nygaard Jepsen bød velkommen til det
første af i alt fem 50-års jubilæumsarrangementer. En dejlig og spændende
oplevelse, sagde Lise. Lise sagde også tak til Per og Jørgen, fordi de ville
være med til at fejre jubilæet, medbringende en masse spændende historisk
merchandise fra EsF/KS’s historie. Og tak til de tilstedeværende medlemmer, der
vovede sig ud i regnen på en coronaplaget hverdagsaften. Lise gav herefter
ordet til formand Per Lindegaard Hjorth.
Formand Per Lindegaard Hjorth udtrykte i sin velkomsttale beundring for de personer, der tog initiativ til at stifte det, der i dag er Forbundet Kommunikation og Sprog
”Når jeg i dag læser historien om, hvordan det begyndte,
må jeg sige, at jeg bliver fuld af beundring. Tænk, hvor meget tid og energi
det har krævet!
Korrespondenterne på arbejdsmarkedet blev lønnet som
ufaglærte dengang. I stedet for bare at være irriterede over tingene gjorde
Bess Lindhardt og alle de andre, der fulgte efter, noget reelt konstruktivt.
For at forstå nutiden, skal man kende fortiden. Derfor
har det været så berigende i det seneste år, hvor vi ikke bare har beskæftiget
os med vores egen udvikling, men også med omgivelsernes – samfundet,
arbejdsmarkedet, uddannelserne, teknologien, fagene og medlemmerne – i de 50
år, der er gået”.
Per Lindegaard Hjorth nævnte en række milepæle i forbundets historie: egen a-kassen, egne overenskomster, eget medlemsblad, medlemskab af hovedorganisation med mere og fortsatte:
”Det DNA, der var drivkraften fra begyndelsen, er der stadig den dag i dag.
Vi vil ikke finde os i uretfærdigheder. Og vi vil altid gå efter den
konstruktive løsning.
Vi er en lille og specialiseret organisation, men vi har
altid været gode til at finde nye veje. Det så man især, da sprog forsvandt og
vi fandt en vej med de nye kommunikationsfag.
Vores DNA er beskrevet i vores kernefortælling. Vi giver
stadig medlemmerne muligheden for at være en del af et større fagligt
fællesskab, ligesom dengang jeg selv meldte mig ind. I KS får medlemmerne viden
og faglige input, som kollegerne ikke kan give dem, så de kan skabe mere værdi
på arbejdspladsen.
Gennem tiden har det altid været kombinationen af mange
gode frivillige kræfter med en professionel organisation med dygtige medarbejdere
i ryggen, der har kendetegnet os. Det er to enheder, som er afhængige af
hinanden, og det er også det der skal virke for os i fremtiden.”
Anna Libak var taknemmelig for at være inviteret ud blandt
sprogfolk. Anna har selv levet af ord og har nogenlunde samme alder som KS.
Anna
opridsede temaet for sin talk. Det der især kom bag på Anna var en slags hellig
treenighed mellem Gaffa, Danmarks største musikmagasin, Ekstra Bladet samt
Dansk Sprognævn, repræsenteret ved Eva Skafte Jensen, om ikke længere at anbefale
brugen af ord som sexbombe, sylfide, diva, hanløve. Sexismedebatten i Danmark
har i øjeblikket fået styrke som en tsunami. Anna spurgte retorisk, hvordan det
var nået dertil. Der kæmpes nærmest en krigslignende kamp for at lave vores
sprog om. Hvorfor sker det lige nu, er der gode argumenter for det, hvem har
ret?
Anna nævnte ordet ”eskimo”, hvor vi f.eks. har haft Institut for Eskimologi, uden den mindste nedladende betydning. Der foregår en omfattende proces fra myndigheders og organisationers side på at forsøge at få os til at ændre vores sprog, der åbenbart ikke er godt nok, f.eks. også Microsofts korrekthedsprogram, der ”hjælper” os med at finde det rigtige. Også Europa-Parlamentet og FN har styleguides for korrekthed og kønsneutralitet. Det hedder ikke længere en dement person, men en person, der har demens. Ikke en handicappet bror, men en bror, der har et handicap. Igen spurgte Anna retorisk, hvorfor det ikke hedder en jordfar, når det hedder en jordmor. Eller en jordperson. Der er tale om en voldsom bureaukratisering af sproget. I kirken er dele af liturgien ændret, så der åbnes op for, at Gud også kan være en kvinde eller noget tredje.
Anna Libak ironiserede over det juridiske kønsskifte, der
kan foretages på nettet. Hvis køn gøres valgfrit, bliver det problematisk i det
hele taget at bruge begrebet køn. Køn er ikke længere en realitet, men en
mulighed. Ligestillingsministeriet bruger nu termerne ”fødselstildelt køn eller
tildelt køn”.
Anna sondrede mellem kropspositivister, der siger, at vi
skal have det godt med vores vægt, sådan som den nu er, og kropsaktivister, der
vil tvinge os til bruge neutralt sprogbrug. Hvis der er overvægtige og
undervægtige, er der også normalvægtige, hvilket kan virke undertrykkende. Der
sker en nedbrydning af sproglige strukturer, så ingen skal føle sig nedgjort.
Stofbruger/stofmisbruger – sexarbejder/prostitueret. Når køn gøres valgfrit, kan
man også vælge sit eget personlige pronomen: Han, hun, hen. En britisk
fagforening anerkender, at man selv vælge sin hudfarve. Anna nævnte en retssag
med en far, der tidligere har været kvinde (juridisk kønsskifte) som føder et
barn, og som insisterer på at blive kaldt far. Men man kan ikke sige at moderen
er faderen. Forældreret kan tildeles på grundlag af selvidentifikation af køn.
”Jeg har skiftet køn, og det har min kone også”. Der bliver brug for folk, der
har tjek på sproget, mente Anna Libak.
Grundlæggende set kæmpes der en kamp mellem dem, der mener,
at sproget skaber dét, der er, mens andre mener, at sproget beskriver dét, der
findes i forvejen (Progressive/venstreorienterede versus konservative. Hvis det
er strukturerne, der handler med os, og ikke os, der handler med strukturerne, er
det f.eks. strukturel sexisme. Derfor kan man være krænker uden at vide det, og
derfor skal strukturerne laves om. Det er strukturerne, får os til at handle. På
den anden side har man også et personligt ansvar. Hånden ejer ved godt, at
hånden er på låret.
Anna Libak mener, at vi tidligere fik tildelt en identitet
via den enevældige stat: Der var stænder, der var gejstlige, er var adelige,
der var borgerlige, der var bønder. Med identiteten fulgte rettigheder og
pligter. En bonde gik ligefrem som en bonde. Vi fik stukket en identitet ud.
Senere blev det nationalstaten med Gud, Konge, Fædreland, en identitet som
danskere og folkelighed. Men med verdenskrige blev der også skabt ondskab.
Systemet skabte mennesker, der blev nazister eller smed napalm. Derfor vendte
man sig fra nationalismen og nationalstaten til det internationale og satsede
samtidig på, at alle andre ønskede at være som os. Vi skabte den globale
landsby: Læger uden Grænser, Arkitekter uden Grænser, Ord uden Grænser. Intet
var længere nationalt: Juletræet var fra Tyskland, kartofler fra Sydamerika.
Men de andre vil ikke være lige som os. Folk har selv en idé
om hvordan de vil leve. Vesten ikke universel.
Globalisering og individualisering: Alt det, der tidligere definerede
os, var væk. Der opstod en mangel på identitet. Der er ikke længere noget bestemt
man an gøre for at lykkes og få anerkendelse. Der er mange forskellige
fortællinger. I dag er man identitetspolitisk selvbygger. Ingen dåner over det
vi gør. Tilbage er moral, rigtigt og forkert. Teorien om at samfundet
undertrykker os vinder tilslutning. Rigtig og forkert moral er magtkamp og kamp
om identitet, der udtrykkes i ord.
Torsdag den 22. oktober på Restaurant
Feast i Aarhus
Anne Rasmussen, formand for Region Midtjylland, bød velkommen og var glad for at arrangementet var i aften, så det ikke blev coronaaflyst. Velkommen til formand Per Lindegaard Hjort og Jørgen C. W. Nielsen, der også har medbragt merchandise.
Anne bød velkommen til Anna Libak også, og gav ordet til Per Lindegaard Hjorth.
Der er forskellige holdninger til fejring af jubilæet, sagde Per Lindegaard Hjorth. Nogle mener, at vi kun skal se frem, men vi mener, at man også skal se tilbage. Fra mange sider var der modstand mod dannelsen af organisationen, men modvind, og motivation, gør stærk. Nogle af de første initiativer var udgivelsen af et blad og udarbejdelse af en lønstatistik.
Per nævnte en strejke i IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, med det formål at få en overenskomst. KS havde 12 medlemmer, HK nul. Men HK underbød KS (EsF) og løb med overenskomsten. Senere fik EsF/KS en statsoverenskomst. KS DNA er beskrevet i en kernefortælling, og det er DNA, der løber tilbage til starten af organisationen. Per Hjorth takkede alle de frivillige, og medarbejderne i KS sekretariat.
Anna Libak har haft sølvbryllup med sproget og arbejder
stadigvæk med sprog. Lige nu oplever hun en reclaiming af ord fra bestemte
grupper, der betyder, at vi andre skal anvende bestemte udtryk. Vægt er et
kontinuum, der er mange forskellige vægte. Køn er i dag også blevet et
kontinuum. Slavegjort var et udtryk, der blev trukket ned over hovedet på
slaverne. ”Luciaoptog består af piger” er ændret til ”… piger og drenge”. Dansk
Sprognævn mener ifølge Anna Libak, at vi skal afskaffe det kønnede sprog. Men
en sexbombe er dog et positivt ord, selvom det er kønnet. En ”krukke” er
positivt, fordi personen har et stort talent. ”Kønnet skal luges ud af sproget.
Det er ret vildt at ville det”. Sproglige udtryk er naturligvis
kontekstafhængige. Sproget indeholder altid værdidomme. Grundtvig: ”Ordet
skaber hvad det nævner”. Men det er altså guddomsordet, ikke menneskeord. Samfundsbidrag,
skat på finanssektoren, er det nye skud på stammen.
Mennesker socialiseres ind i strukturer, og vi handler efter det. Det er det venstredrejede. Det højredrejede er, at der er mennesker, der med ansvar skaber strukturerne. Er det strukturer eller omgangsformer, vi selv skaber. Det er vores egen skyld, og vi kan selv sige fra. Er man skyldig på grund af eksisterende strukturer? Afspejler strukturerne vores egne valg, eller skaber strukturerne vores adfærd. ”Der er noget galt, når far troner for bordenden! Vi kan ikke leve i de strukturer, vi må lave dem om!”. Vores identitet er blevet udhulet af globalisering og internationalisering, og nu vil diverse grupper have en identitet tilbage! Men der er uenighed om værdier og identiteter i vores blandede samfund. Vi leder efter identitet, og vi slås om. Forskellige mennesker med forskellige normer lever sammen nu på grund af globaliseringen, og vi kæmper om definitionsmagten. Der er krav om aktiv tilslutning for at vise hvem man er med, og det sker i sproget. Hvis ”det danske sprog er en ung blond pige”, er du ikke med! Privilegieblind og krænkelsesparat er uafgjort. Klimatosse har vundet over klimabenægter.
Det står tilbage, siger Anna Libak, at sproget skaber
virkeligheden, men
En af de tilstedeværende har deltaget i den stiftende generalforsamling. En anden har været medlem siden 1975. En tredje tilstedeværende arbejder med kønsneutralt sprog i studievejledningen på AU, fx i spørgeskemaer. Ændringerne sker i ryk. Det er en 5.-bølge-feminisme. Bøsserne har reclaimet betegnelsen bøsse. Der sker en forsimpling af sproget, sagde en deltager, der arbejder med juridisk administrativt sprog.
Jørgen Chr. Wind Nielsen, oktober 2020
KS Syds frivillige bestyrelse inviterede
til sammenkomst i Volkerts Fylde i Kolding den 21. oktober.
KS Midtjyllands frivillige bestyrelse inviterede til
sammenkomst på Restaurant Feast på Aarhus Ø den 22.
oktober.
KS Region
Sjællands frivillige bestyrelse inviterede til sammenkomst i Cirkel-Ordenens
Selskabslokaler på Frederiksberg den 27. oktober
KS Fyns frivillige bestyrelse inviterede til sammenkomst på
Restaurant MARV i Odense den 28. oktober.
KS Nordjyllands regionsbestyrelse havde inviteret til
sammenkomst på Mortens Kro i Aalborg den 29. oktober.
Annoncering af arrangementer
22. oktober Århus: Restaurant Feast på Aarhus
Ø, Mariane Thomsens Gade 4B, 8000 Aarhus C 17:30-21:00 https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-50-rs-jubil-um-fejring-i-midtjylland-22-oktober
27. oktober Kbh: Cirkel-Ordenens selskabslokaler, Falkoner Allé 96 A,
Frederiksberg 17:30 – 21:00 https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-fylder-50-r-det-skal-fejres
28. oktober Odense: Restaurant MARV, Vestergade 75 G, 5000
Odense C, 17:30-21:00 https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-50-rs-jubil-um-0
29. oktober Ålborg, Mortens
Kro, Mølleå 2-6, 9000 Aalborg, 17:30-21:00 https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/invitation-til-ks-50-rs-jubil-um