Jubilæumsrejsen - KS: 50 år gammel, og stadig ung

 

 

Set i lyset af forandringerne i samfundet inden for kommunikation, sprog og marketing er 50 år mange år. Men Forbundet Kommunikation og Sprog har fortsat tæt kontakt til sine rødder i Handelshøjskolens Korrespondentsammenslutning og Erhvervssprogligt Forbund. Vi kan derfor se udviklingen i vores fag og faglighed som et kontinuum. Og historien kan være et godt pejlemærke for fremtiden: Vil du vide hvor du skal hen, skal du vide hvor du kommer fra!

Jubilæumsarrangementerne i KS regioner i uge 43 og 44 er kulminationen på vores 50 års jubilæumsår. Og også afslutningen. Med det nye år tager vi hul på en ny epoke, blandt andet karakteriseret ved andre normer for inkluderende sprog, kunstig intelligens, sprogteknologi, der kan skrive, tale og tekste selv, og kommunikation, der løber som en åre gennem alle aktiviteter.

Kommunikation og Sprogs regioner har inviteret Anna Libak, der er er udlandsredaktør på Weekendavisen, til at holde oplæg på jubilæumsarrangementerne. Siden 1996 har Anna Libak arbejdet i mediebranchen, hun har udgivet tre bøger: »Rusland på Røde Plader«, »Poesi for Papfamilier« og senest »Forstå populismen!« Hun har desuden bidraget til en række antologier og oversat to russiske romaner. Hun er uddannet cand.mag. i samfundsfag og russisk fra Aarhus Universitet, men interesserer sig i øvrigt for ”alt undtagen sport og madlavning.”

På jubilæumsarrangementerne taler Anne om ”Sproget som kampplads”. Det er vanskeligt at forestille sig et mere aktuelt emne på et baggrundstæppe af den aktuelle samfundsdebat om politisk korrekt sprogbrug, krænkelsesparathed, hadefuld tale, kønsneutralt og inkluderende sprog, osv.

 En af Annas pointer er, at sproget altid har været en kampplads, men i kraft af de sociale medier har flere end nogensinde fået mulighed for at give deres besyv med. Ud fra de ord, der er mest udbredt på et givet tidspunkt, kan man se, hvem der står stærkest i debatten. Men det kan hurtigt skifte. Vi kæmper om, hvad tingene skal hedde. Skal det hedde prostitueret eller sexarbejder? Djøf´er eller forvaltningsekspert? Galant eller sexistisk? Samfundssind eller autoritetstro? Dannet eller elitært? Folkeligt eller populistisk? Flygtning eller migrant? Han, hun, hen eller de? Invitation eller #GetTheFuckToThisEvent?

 Onsdag den 21. oktober i Volkerts Fylde Kolding

Formanden for KS Region Syddanmark Lise Nygaard Jepsen bød velkommen til det første af i alt fem 50-års jubilæumsarrangementer. En dejlig og spændende oplevelse, sagde Lise. Lise sagde også tak til Per og Jørgen, fordi de ville være med til at fejre jubilæet, medbringende en masse spændende historisk merchandise fra EsF/KS’s historie. Og tak til de tilstedeværende medlemmer, der vovede sig ud i regnen på en coronaplaget hverdagsaften. Lise gav herefter ordet til formand Per Lindegaard Hjorth.

Formand Per Lindegaard Hjorth udtrykte i sin velkomsttale beundring for de personer, der tog initiativ til at stifte det, der i dag er Forbundet Kommunikation og Sprog

”Når jeg i dag læser historien om, hvordan det begyndte, må jeg sige, at jeg bliver fuld af beundring. Tænk, hvor meget tid og energi det har krævet!

Korrespondenterne på arbejdsmarkedet blev lønnet som ufaglærte dengang. I stedet for bare at være irriterede over tingene gjorde Bess Lindhardt og alle de andre, der fulgte efter, noget reelt konstruktivt.

For at forstå nutiden, skal man kende fortiden. Derfor har det været så berigende i det seneste år, hvor vi ikke bare har beskæftiget os med vores egen udvikling, men også med omgivelsernes – samfundet, arbejdsmarkedet, uddannelserne, teknologien, fagene og medlemmerne – i de 50 år, der er gået”.  

Per Lindegaard Hjorth nævnte en række milepæle i forbundets historie: egen a-kassen, egne overenskomster, eget medlemsblad, medlemskab af hovedorganisation med mere og fortsatte:

”Det DNA, der var drivkraften fra begyndelsen, er der stadig den dag i dag. Vi vil ikke finde os i uretfærdigheder. Og vi vil altid gå efter den konstruktive løsning.

Vi er en lille og specialiseret organisation, men vi har altid været gode til at finde nye veje. Det så man især, da sprog forsvandt og vi fandt en vej med de nye kommunikationsfag.

Vores DNA er beskrevet i vores kernefortælling. Vi giver stadig medlemmerne muligheden for at være en del af et større fagligt fællesskab, ligesom dengang jeg selv meldte mig ind. I KS får medlemmerne viden og faglige input, som kollegerne ikke kan give dem, så de kan skabe mere værdi på arbejdspladsen.

Gennem tiden har det altid været kombinationen af mange gode frivillige kræfter med en professionel organisation med dygtige medarbejdere i ryggen, der har kendetegnet os. Det er to enheder, som er afhængige af hinanden, og det er også det der skal virke for os i fremtiden.”

Anna Libak var taknemmelig for at være inviteret ud blandt sprogfolk. Anna har selv levet af ord og har nogenlunde samme alder som KS.

Anna opridsede temaet for sin talk. Det der især kom bag på Anna var en slags hellig treenighed mellem Gaffa, Danmarks største musikmagasin, Ekstra Bladet samt Dansk Sprognævn, repræsenteret ved Eva Skafte Jensen, om ikke længere at anbefale brugen af ord som sexbombe, sylfide, diva, hanløve. Sexismedebatten i Danmark har i øjeblikket fået styrke som en tsunami. Anna spurgte retorisk, hvordan det var nået dertil. Der kæmpes nærmest en krigslignende kamp for at lave vores sprog om. Hvorfor sker det lige nu, er der gode argumenter for det, hvem har ret?

Anna Libak påpegede med eksemplet bogen "Søn af de sorte" af en anerkendt ”negerforfatter” og udgivet på Gyldendal, hvordan der sker en politisering af ord, der ikke tidligere har været politiserede. (https://litteratursiden.dk/boeger/son-af-de-sorte/)

Anna nævnte ordet ”eskimo”, hvor vi f.eks. har haft Institut for Eskimologi, uden den mindste nedladende betydning. Der foregår en omfattende proces fra myndigheders og organisationers side på at forsøge at få os til at ændre vores sprog, der åbenbart ikke er godt nok, f.eks. også Microsofts korrekthedsprogram, der ”hjælper” os med at finde det rigtige. Også Europa-Parlamentet og FN har styleguides for korrekthed og kønsneutralitet. Det hedder ikke længere en dement person, men en person, der har demens. Ikke en handicappet bror, men en bror, der har et handicap. Igen spurgte Anna retorisk, hvorfor det ikke hedder en jordfar, når det hedder en jordmor. Eller en jordperson. Der er tale om en voldsom bureaukratisering af sproget. I kirken er dele af liturgien ændret, så der åbnes op for, at Gud også kan være en kvinde eller noget tredje.

Anna Libak ironiserede over det juridiske kønsskifte, der kan foretages på nettet. Hvis køn gøres valgfrit, bliver det problematisk i det hele taget at bruge begrebet køn. Køn er ikke længere en realitet, men en mulighed. Ligestillingsministeriet bruger nu termerne ”fødselstildelt køn eller tildelt køn”.

Anna sondrede mellem kropspositivister, der siger, at vi skal have det godt med vores vægt, sådan som den nu er, og kropsaktivister, der vil tvinge os til bruge neutralt sprogbrug. Hvis der er overvægtige og undervægtige, er der også normalvægtige, hvilket kan virke undertrykkende. Der sker en nedbrydning af sproglige strukturer, så ingen skal føle sig nedgjort. Stofbruger/stofmisbruger – sexarbejder/prostitueret. Når køn gøres valgfrit, kan man også vælge sit eget personlige pronomen: Han, hun, hen. En britisk fagforening anerkender, at man selv vælge sin hudfarve. Anna nævnte en retssag med en far, der tidligere har været kvinde (juridisk kønsskifte) som føder et barn, og som insisterer på at blive kaldt far. Men man kan ikke sige at moderen er faderen. Forældreret kan tildeles på grundlag af selvidentifikation af køn. ”Jeg har skiftet køn, og det har min kone også”. Der bliver brug for folk, der har tjek på sproget, mente Anna Libak.

Grundlæggende set kæmpes der en kamp mellem dem, der mener, at sproget skaber dét, der er, mens andre mener, at sproget beskriver dét, der findes i forvejen (Progressive/venstreorienterede versus konservative. Hvis det er strukturerne, der handler med os, og ikke os, der handler med strukturerne, er det f.eks. strukturel sexisme. Derfor kan man være krænker uden at vide det, og derfor skal strukturerne laves om. Det er strukturerne, får os til at handle. På den anden side har man også et personligt ansvar. Hånden ejer ved godt, at hånden er på låret.

Anna Libak mener, at vi tidligere fik tildelt en identitet via den enevældige stat: Der var stænder, der var gejstlige, er var adelige, der var borgerlige, der var bønder. Med identiteten fulgte rettigheder og pligter. En bonde gik ligefrem som en bonde. Vi fik stukket en identitet ud. Senere blev det nationalstaten med Gud, Konge, Fædreland, en identitet som danskere og folkelighed. Men med verdenskrige blev der også skabt ondskab. Systemet skabte mennesker, der blev nazister eller smed napalm. Derfor vendte man sig fra nationalismen og nationalstaten til det internationale og satsede samtidig på, at alle andre ønskede at være som os. Vi skabte den globale landsby: Læger uden Grænser, Arkitekter uden Grænser, Ord uden Grænser. Intet var længere nationalt: Juletræet var fra Tyskland, kartofler fra Sydamerika.

Men de andre vil ikke være lige som os. Folk har selv en idé om hvordan de vil leve. Vesten ikke universel.  Globalisering og individualisering: Alt det, der tidligere definerede os, var væk. Der opstod en mangel på identitet. Der er ikke længere noget bestemt man an gøre for at lykkes og få anerkendelse. Der er mange forskellige fortællinger. I dag er man identitetspolitisk selvbygger. Ingen dåner over det vi gør. Tilbage er moral, rigtigt og forkert. Teorien om at samfundet undertrykker os vinder tilslutning. Rigtig og forkert moral er magtkamp og kamp om identitet, der udtrykkes i ord.

Torsdag den 22. oktober på Restaurant Feast i Aarhus

Anne Rasmussen, formand for Region Midtjylland, bød velkommen og var glad for at arrangementet var i aften, så det ikke blev coronaaflyst. Velkommen til formand Per Lindegaard Hjort og Jørgen C. W. Nielsen, der også har medbragt merchandise. 

Anne bød velkommen til Anna Libak også, og gav ordet til Per Lindegaard Hjorth.

Der er forskellige holdninger til fejring af jubilæet, sagde Per Lindegaard Hjorth. Nogle mener, at vi kun skal se frem, men vi mener, at man også skal se tilbage. Fra mange sider var der modstand mod dannelsen af organisationen, men modvind, og motivation, gør stærk. Nogle af de første initiativer var udgivelsen af et blad og udarbejdelse af en lønstatistik. 

Per nævnte en strejke i IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, med det formål at få en overenskomst. KS havde 12 medlemmer, HK nul. Men HK underbød KS (EsF) og løb med overenskomsten. Senere fik EsF/KS en statsoverenskomst. KS DNA er beskrevet i en kernefortælling, og det er DNA, der løber tilbage til starten af organisationen. Per Hjorth takkede alle de frivillige, og medarbejderne i KS sekretariat.

Anna Libak har haft sølvbryllup med sproget og arbejder stadigvæk med sprog. Lige nu oplever hun en reclaiming af ord fra bestemte grupper, der betyder, at vi andre skal anvende bestemte udtryk. Vægt er et kontinuum, der er mange forskellige vægte. Køn er i dag også blevet et kontinuum. Slavegjort var et udtryk, der blev trukket ned over hovedet på slaverne. ”Luciaoptog består af piger” er ændret til ”… piger og drenge”. Dansk Sprognævn mener ifølge Anna Libak, at vi skal afskaffe det kønnede sprog. Men en sexbombe er dog et positivt ord, selvom det er kønnet. En ”krukke” er positivt, fordi personen har et stort talent. ”Kønnet skal luges ud af sproget. Det er ret vildt at ville det”. Sproglige udtryk er naturligvis kontekstafhængige. Sproget indeholder altid værdidomme. Grundtvig: ”Ordet skaber hvad det nævner”. Men det er altså guddomsordet, ikke menneskeord. Samfundsbidrag, skat på finanssektoren, er det nye skud på stammen.

Mennesker socialiseres ind i strukturer, og vi handler efter det. Det er det venstredrejede. Det højredrejede er, at der er mennesker, der med ansvar skaber strukturerne. Er det strukturer eller omgangsformer, vi selv skaber. Det er vores egen skyld, og vi kan selv sige fra. Er man skyldig på grund af eksisterende strukturer? Afspejler strukturerne vores egne valg, eller skaber strukturerne vores adfærd. ”Der er noget galt, når far troner for bordenden! Vi kan ikke leve i de strukturer, vi må lave dem om!”. Vores identitet er blevet udhulet af globalisering og internationalisering, og nu vil diverse grupper have en identitet tilbage! Men der er uenighed om værdier og identiteter i vores blandede samfund. Vi leder efter identitet, og vi slås om. Forskellige mennesker med forskellige normer lever sammen nu på grund af globaliseringen, og vi kæmper om definitionsmagten. Der er krav om aktiv tilslutning for at vise hvem man er med, og det sker i sproget. Hvis ”det danske sprog er en ung blond pige”, er du ikke med! Privilegieblind og krænkelsesparat er uafgjort. Klimatosse har vundet over klimabenægter.

Det står tilbage, siger Anna Libak, at sproget skaber virkeligheden, men

En af de tilstedeværende har deltaget i den stiftende generalforsamling. En anden har været medlem siden 1975. En tredje tilstedeværende arbejder med kønsneutralt sprog i studievejledningen på AU, fx i spørgeskemaer. Ændringerne sker i ryk. Det er en 5.-bølge-feminisme. Bøsserne har reclaimet betegnelsen bøsse.  Der sker en forsimpling af sproget, sagde en deltager, der arbejder med juridisk administrativt sprog. 

Jørgen Chr. Wind Nielsen, oktober 2020

Billeder fra KS jubilæumsarrangementer 2020

KS Syds frivillige bestyrelse inviterede til sammenkomst i Volkerts Fylde i Kolding den 21. oktober.

KS Midtjyllands frivillige bestyrelse inviterede til sammenkomst på Restaurant Feast på Aarhus Ø den 22. oktober.

 KS Region Sjællands frivillige bestyrelse inviterede til sammenkomst i Cirkel-Ordenens Selskabslokaler på Frederiksberg den 27. oktober

KS Fyns frivillige bestyrelse inviterede til sammenkomst på Restaurant MARV i Odense den 28. oktober.

KS Nordjyllands regionsbestyrelse havde inviteret til sammenkomst på Mortens Kro i Aalborg den 29. oktober.

Annoncering af arrangementer

 21. oktober Kolding: Volkerts Fylde, Dalbygade 40 D, 6000 Kolding, 17:30-21.00 https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-50-rs-jubil-um

22. oktober Århus:  Restaurant Feast på Aarhus Ø, Mariane Thomsens Gade 4B, 8000 Aarhus C 17:30-21:00  https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-50-rs-jubil-um-fejring-i-midtjylland-22-oktober

27. oktober Kbh: Cirkel-Ordenens selskabslokaler, Falkoner Allé 96 A, Frederiksberg  17:30 – 21:00  https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-fylder-50-r-det-skal-fejres

28. oktober Odense: Restaurant MARV, Vestergade 75 G, 5000 Odense C, 17:30-21:00  https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/ks-50-rs-jubil-um-0

29. oktober Ålborg, Mortens Kro, Mølleå 2-6, 9000 Aalborg, 17:30-21:00  https://forum.kommunikationogsprog.dk/kalender/invitation-til-ks-50-rs-jubil-um

 

 

 

Flersprogede hjemmesider skaber mere værdi

Coronapandemien har i høj grad sat fokus på den digitale kommunikation og på digital kommunikation som en variant af det sociale samvær. 

Flersproget kommunikation

Coronapandemien har været hård ved økonomien og virksomhederne. For mange virksomheder på hjemmemarkedet, men også for virksomheder, der eksporterer. Mange danske eksportvirksomheder ser særdeles dystert på den kommende tid, viser en rundspørge foretaget af Dansk Industri. Eksporten af varer faldt 2,4 pct. i juli måned, og eksporten af tjenester faldt med 16,1 pct. i andet kvartal 2020, og coronapandemien tager til i styrke. Blandt årsagerne til den faldende eksport er et fald i efterspørgslen fra udlandet, og at det jo er vanskeligt eller næsten umuligt at rejse ud fysisk og præsentere sine produkter på messer osv.

Opsving i digitaliseringen

De fleste af os har på rekordtid omstillet os til at bruge digitale platforme i vores daglige kommunikation: Zoom, Teams, Skype, Facetime, Google Meeting osv., og virksomhederne er i stigende grad tvunget til at omlægge deres kommunikation, markedsføring og salg til for at bevare deres markedsandele på de internationale markeder.

Kultur og sprogvalg

Skal man være til stede udelukkende digitalt på stærkt konkurrenceprægede markeder er det nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at øge synligheden og kvaliteten af virksomhedens kommunikation. En mere eller mindre neutral hjemmeside udelukkende på engelsk kan godt risikere at blive usynlig i konkurrence med kultur- og sprogtilpassede hjemmesider, der er målrettet kunderne, søgeordsoptimerede på de relevante sprog og tilgængelige på flere sprog. Det samme gør sig gældende på de sociale medier. Og heldigvis når flere og flere virksomheder frem til denne erkendelse.

Translating Europe

I år er temaet for Translating Europe, et koncept, der er designet Europa-Kommissionen, netop flersprogede hjemmesider. Overskriften på arrangementet er ”Oversættelse beriger kommunikation”, men arrangementet fokuserer mindre på oversættelse og mere på virksomhedernes rationale bag deres flersprogede hjemmesider. Eller som det er formuleret i konferencebeskrivelsen:

”Alt for mange lever i den vildfarelse, at al global kommunikation kan foregå på engelsk, og at kulturelle særkender er ligegyldige i kommunikative sammenhænge. Skulle det en sjælden gang ikke være tilfældet, klarer Google Translate og Microsoft Translator nok ærterne for os, tænker mange. Men i realiteten er det sådan, at mange virksomheder, der satser globalt, investerer i flersprogede hjemmesider og modtagertilpasset/lokaliseret kommunikation. Det gør de, fordi det kan betale sig.”

Hvorfor, hvordan, hvem?

Vi har spurgt nogle virksomheder, hvorfor de har flersprogede hjemmesider, hvordan de laver dem, og hvem, der laver dem. En indsats, der samler aktiviteter inden for kommunikation, sprog og marketing.

 

Jesper Overgaard Andersen, Department Manager i Semantix Danmark, siger til kommagasinet.dk:

”Vi har kunnet se, at nogle ordretyper er gået ned, mens andre er gået op. Der har været en del kunder, der har haft kommunikationsbehov i forhold til coronakrisen, hvor vi har skullet hjælpe til. Vi har siddet med flere af vores kunders krisekommunikation, og alt det, de skulle melde ud i forbindelse med tiltag i forhold til coronaforholdene. Så det er lige pludselig blevet et forretningsområde i sig selv.”

https://kommagasinet.dk/oversaetter-branchen-vi-er-et-konjunkturbarometer-og-det-staar-paa-kulde-lige-nu/

Martin Fyn Aamand, der er Communications & PR Manager i JYSK, siger til kommagasinet:
”De skal tage højde for, at de oversatte ord betyder det samme som de danske, og at de værdier og associationer, vi får som danskere, også følger med på de lokale sprog og pointerer, at det ikke altid er en ordret 1:1-oversættelse, men at det skal være en 1:1-oversættelse af budskabet.”
https://kommagasinet.dk/j-ysk-skal-virke-fra-brabrand-til-aserbajdsjan/

Salgs- og marketingdirektør, Birthe Tofting (VOLA A/S) siger: ”De optimale tekster skabes i et samarbejde på tværs af landegrænser. Vi arbejder med en global marketingstrategi, hvor al vores marketingmateriale inklusive hjemmeside og sociale medier produceres i Danmark. Vi arbejder tæt sammen med et bureau i London omkring film, fotos og kommunikation. Vi arbejder meget konsekvent med vores brandværdier, der er dybt rodfæstede i hele vores strategi og organisation.”

Pelle Nilsson er direktør Resonans Kommunikation og Global Change Lead hos Securitas Group med hovedsæde i Stockholm. Han mener, at det ville være utænkeligt, hvis en virksomhed som Securitas ikke forholdt sig til sproglig og kulturel variation:  “At være global er at være mangesproget”.

Forbundet Kommunikation og Sprog har sammen med Aarhus Universitet indsamlet en liste med på nuværende tidspunkt mere end 200 virksomheders og organisationers hjemmesider, der har minimum tre sprog med dansk som det ene sprog. Listen bliver heldigvis længere og længere. Vi hører gerne fra dig, hvis din virksomhed eller organisation har hjemmesider på min. tre sprog, heraf det ene dansk.

 

Arrangementet:
9. november 2020. Arrangementet streames.
https://events.au.dk/translatingeurope2020/om-arrangementet.html

Link til arbejdsside her/.